At tegne er min ventil. Jeg har altid elsket at bruge mine hænder og udfolde mig kreativt på mange forskellige måder, men den visuelle kunst har i særdeleshed min kærlighed. Det har den, fordi den for mig, udtrykker noget som vi ikke er i stand til at udtrykke på anden vis, som om kunst er et sprog for sig. Et der kan formidle både tanker, følelser og drømme. I en verden fuld af både struktur, systemer, og facit alle vegne, er vi ikke altid så meget i kontakt med de mere abstrakte sider af os selv. Derfor synes jeg det er spænd-ende at mærke hvordan mange af os bliver fænget af kunst, fordi den taler til de sider. Som børn er vi meget mere i kontakt med vores fantasi inden der senere hen bliver sat skik på vores tanker, og på en måde føles kunst som en dør til at genfinde den finurlighed.

Det tog noget tid at finde frem til min stil, og nogle jeg tror stadig at jeg er igang med at opdage den. Fordi jeg altid har været nysgerrig på mange stilarter og generelt har meget skabertrang er jeg blevet introduceret til mange kreative håndværk og vejen dertil er hverken lige eller afsluttet. F.eks. er jeg halvvejs med en uddannelse som møbelsnedker som jeg har valgt at pause på ubestemt tid, for at kunne dedikerer mig til drømmen om at lave kunst. Fotografi har også min interesse fordi det på mange måder er en ærlig fortælling om hvordan det er at være menneske... Det kan have et meget ufiltreret udtryk og håndværket kræver stor visuel forståelse. Derfor starter jeg også en 1-årig uddannelse som Certificeret Portræt Fotograf hos ingen anden end Helga Theilgaard. Det er en stor ære at være optaget, og jeg glæder mig til udfordringen. Det er ikke ment som et skift, men som en byggesten til at skabe et endnu stærkere visuelt fundament at skabe ud fra. Jeg tror at de to ting vil tale enormt godt sammen, og jeg ville kunne forsyne mig selv med gode motiver som min kunst kan tage afsæt i.

Men tilbage til stilarten; der skete pludselig det at jeg faldt pladask for stregen som mit hovedsagelige medie, og at jeg begyndte at blive kendetegnet ved det. Det skete da jeg tog et år på AFUK (Akademiet For Utæmmet Kreativitet), hvor jeg fik enorm meget frihed, men også gode udfordringer samtidig med at jeg blev introduceret for et miljø med utømmelig inspiration. Jeg var meget perfektionistisk anlagt, og det var virkelig sundt for mig at bryde ud af min komfort-zone. Det at tegne udelukkende med streger startede som et ben-spænd for mig selv... om jeg kunne formå at tegne mine motiver uden at kunne lave skygger på samme måde som jeg kendte, om jeg kunne få et så fladt medie til at blive rummeligt. Udfordringen fængede mig enormt, og mine dygtige lærer, eller rettere mentorer, hjalp mig til at udfolde det endnu mere, f.eks. ved at give mig nye benspænd i form af andet papir og underlag. Jeg har taget både den stil jeg udviklede der, og den nysgerrige, eksperimenterende tilgang til det, med videre derfra. For jeg lærte at man ikke må stå stille, og at man aldrig bliver færdig med at lære noget nyt.

Mine billeder indeholder enormt mange kontraster. Det kommer sikkert af at jeg selv er et menneske med mange kontraster. Jeg har et hoved som har tendens til OCD og derfor både elsker og har tendens til urealistisk perfektionisme og systemer, men jeg har et hjerte der banker for kunst, abstrakte tanker og utæmmede drømme som stammer fra en ukuelig og legesyg ADHD. Der foregår altid en kamp om hvilken af de to sider der skal sidde i føresædet, men det sker at de to ting mødes på midten. Når det sker føles det som en styrke at besidde begge elementer. Det kan måske fornemmes i brugen af forskellige teknikker i mine værker, hvor jeg ofte blander konkrete motiver med både abstrakte omgivelser og med et strejf af noget grafisk. Mellem orden og kaos, det er der jeg kan mærke mit hjerte slå og skabertrangen er størst.