At tegne er min ventil. Jeg har altid elsket at bruge mine hænder og  især tegning har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Det har den, fordi den for mig, kan udtrykke noget som vi ikke er i stand til at udtrykke på anden vis, som om tegning/kunst taler sit eget sprog. Et der kan formidle både tanker, følelser og drømme. Det interessante ved det sprog er, at det forener os, for vi alle kan tale og forstå det. Kunsten henvender sig til os personligt som beskuere, og tager højde for hvad vi har på sinde hver især. Det gør i min optik, kunst meget unikt, og noget jeg bestræber mig på at biddrage til. 

Jeg faldt pladask for stregen som mit hovedsagelige medie. Efter lidt tid med stringente streger og kaotiske kruseduller, oplevede jeg at blive genkendt igennem mine værker. Mit præg og mit kunstneriske sprog var skabt! Det skete da jeg tog et år på AFUK (Akademiet For Utæmmet Kreativitet), hvor jeg fik enorm meget frihed, men også disciplin i form af gode udfordringer. F.eks. det at tegne udelukkende med kuglepen, startede som et benspænd men åbnede op for en alternativ tilgang til hvad jeg ville udtrykke i mine værker. Det som før skulle være så ekstremt velovervejet og finpudset blev nu erstattet af uregerlige streger og kunne indgå som et dybere lag i mine værker. Stregerne alene, om de var stringente, bløde eller kruseduller kunne nu være med til at udtrykke sindsstemning og følelse, og biddrage til værkernes fortælling!

Jeg er taknemmelig overfor de mentorer jeg havde på AFUK som kærligt ruskede lidt i min kreativitet som på det tidspunkt  var lettere størknet.

Jeg har taget både den stil jeg udviklede der, og den nysgerrige, eksperimenterende tilgang til det jeg laver, med videre derfra. For jeg lærte at man ikke må stå stille, og at man aldrig bliver færdig med at lære noget nyt.

Mine billeder indeholder enormt mange kontraster. Mellem orden og kaos, det er der jeg kan mærke mit hjerte slå og skabertrangen er størst.